Hvis du har mod på at pudse vinduer selv, er her er par gode tips til, hvad du skal have for øje, for at have en chance for at få et pænt resultat.
- Puds ikke vinduer i solskin. Modstå fristelsen til at pudse vinduerne, når solen står direkte på, og snavset er mest tydeligt. Det kræver en rutineret, professionel vinduespudser at undgå at lave striber, når solen bager direkte ned på vinduerne.
- Brug ikke glasrens. Glasrens er fint til at pudse et spejl eller en køkkenlåge med glas, men det tager utrolig langt tid at nå nogen vegne, og man spilder hurtigt en masse papir, eller bruger alle sine viskestykker uden at blive halvt færdig.
- Køb en ordentlig gummiskraber. De kan købes i rengøringsforretninger. At bruge penge på billige sæt fra supermarkedet er som regel en rigtig dårlig handel, da man ikke kan undgå at lave striber med en dårlig gummiskraber.
- Brug varmt vand med rigeligt opvaskemiddel. Dette er et fint alternativ til professionel vinduespudser sæbe.
- Fremgangsmåden er følgende. Indvask en rude grundigt med en blød børste eller en svamp. Brug IKKE den grønne side af en grydesvamp eller lignende. Det vil helt sikkert ridse dine ruder. Brug let hånd, og lad det stå lidt i blød, hvis de er meget beskidte. Skrab så sæben af med gummiskraberen. Kør så vidt muligt i en lang bevægelse fra det ene øverste hjørne til et af de nederste uden at løfte skraberen fra ruden undervejs. Alternativt, kan man starte med at tørre den øverste centimeter af med et tørt viskestykke, og køre gummiskraberen nedad i parallelle baner, ved at placere den tørre skraber i et af de øverste hjørner på den aftørrede centimeter af ruden og køre den ned til bunden, løfte den, aftørre gummiskraberen med viskestykket, og så tage en bane ved siden af på samme måde og gentage til ruden er helt afskrabet. Tør kanterne efter med et helt tørt viskestykke.
Hvis du i stedet vil have et gratis tilbud fra en professionel, så kontakt os for et tilbud på vinduespudsning i Aarhus området.